Opskrift G

Gløgg

Der er ikke noget så hyggeligt og dejligt på en kold vinteraften som en god, varm gløgg. Der er heller ikke noget, der i den grad kan ryste et selskab sammen og føre til skægge uventede resultater. Der er indgået mange mer eller mindre vellykkede og varige forbindelser mellem de to køn ved en sådan varm bowle gløgg. Og der er jo ingen grund til at begrænse gløgg drikkeriet til juletiden den smager lige så godt hele vinteren igennem.

Der er heller ingen grund til at gløggen absolut skal koste en formue. Man laver dem bedst på en basis af rødvin, for eksempel lavet af brombær eller slåen ( hyldebær er sommetider for ramme i smagen, medmindre man bruger en af de eksotiske recepter som for eksempel hyldebær  elder, der følger senere). Og for ikke at tømme deres møjsommeligt frembragte vinkælder helt, kan de jo fylde op med en af de billigere spanske eller portugisiske rødvine.

Det er let at lave gløgg: De skal bare have en stor gryde, som de såmænd både kan varme gløggen i og servere den i, men skal det være finere, så tag en suppeterrin og en ske til at fylde glassene med. Man kan bruge masser af ingredienser: kryddernellike, muskatnød, kanel, blandede krydderier, honning, æbler, appelsiner, citroner, grapefrugt, rosiner, mandler, ananas og frugtjuice. Og hvis de vil give gløggen tænder , så hæld en billig cognac, vodka eller almindelig brændevin i efter behag  men hvis deres behag er for stort, så kan følgerne blive ret så uoverskuelige.

Men lad i hvert fald være med at servere gløggen i deres bedste glas. Dels kan de blive slået i stykker i den almindelige tumult  og dels kan den varme gløgg få dem til at revne. Det sidste kan de undgå ved at lade en ske stå i hvert glas, mens de skænker. Men husk at alkoholen begynder at fordampe ved omkring 60 grader, og hvis vinen bliver varmere end det, fordamper alkoholen gevaldigt hurtigt.

Her er et par opskrifter på gløgg.

1 flaske af deres egen hyldebærvin fransk elder.

1 kop stødt melis.

4 kryddernelliker.

1 stang kanel ( eller ¾ kop stødt kanel).

2 kopper vand.

Fremgangsmåde:

Kog vandet med sukker, kanel og kryddernellike i 5 minutter. Kom den tyndt skårne citron i og lad det hele stå i 10 minutter. Kom vinen i og varm brygget op langsomt til en behagelig varmegrad. Men ikke over 60 grader som sagt. Server med det samme.

Hæld en dåse ananasstykker ( ikke skiver) i en bowle eller terrin. Varm to flasker stærk hvidvin. Hæld dem ud over frugten. Bland ½ pund honning i. Varm op i gryde og server.

1 liter spansk bourgogne ( eller koncentreret druevin).

Citronskiver.

En kop sukker.

Reven muskat.

Varm vin, sukker og muskat.

Hæld op i glassene og læg en citronskive i hvert glas.

Dette var den berømte dr. Johnsons ( de ved, ham med Bothwell og dagbogen ) foretrukne gløgg i det 18.århundrede, da cognacen var billig:

1 liter rødvin.

Orange  curacao.

Cognac.

Appelsinskiver.

Sukker.

Kryddernellike.

Muskat.

Fremgangsmåde:

Hæld rødvinen i gryden. Put appelsinskiverne i, tolv stykker sukker, Kryddernelliker. Varm op men ikke over 60 grader. Tilsæt et rødvinsglas curacau og, hvis de synes det, et rødvinsglas cognac. Skænk op og drys muskatnød oveni.

- Det 18. århundredes favorit - drinks

Ingredienser:

1½ flaske portvin.

Kryddernelliker.

60 gram hugget sukker.

2 citroner.

Blandede krydderier.

½ liter vand.

Fremgangsmåde:

Stik kryddernellikerne i citronerne og stil dem i en medium varm ovn i en halv time. Hæld 1 liter portvin i gryden og varm op uden at få alkoholen til at fordufte. Kog ½ liter vand og kom et ordentligt nip blandede krydderier i ( sådan hvad der kan være mellem en meget bred pege  og tommelfinger ). Hæld vand, krydderi og citron i den varme vin. Gnid de 60 gram hugget sukker mod skallen af den anden citron, pres den, læg sukkerstykkerne i bowlen sammen med citronsaften. Hæld vinen i. Serveres så varmt som muligt.

 Grapefrugtvin.

Ingredienser

Saften fra henkogte grapefrugter giver en særdeles velsmagende og stærk vin. Altså bruger vi:

1350 gram grapefrugtsaft fra dåse.

7½ gram vinsyre.

En stor kop stærk te.

4 gram pectolase.

En steriliseringstablet.

2½ pund sukker.

Sauternegær og næringssalt.

1 pund sultanas.

Fremgangsmåde:

Bland alle ingredienserne med så meget vand, at de til sidst har 4 liter ( undtagen selvfølgelig gæren og næringssaltet ). Gæren skal først i efter et døgns forløb sammen med saltet. For at få en stærkere grapefrugtsmag, skræller de to store grapefrugter, koger dem i kogende vand og hælder dette bryg i mosten. Gæringen foregår som ved appelsinvin.

Copyright 2020 - vinopskrifter.dk