Vintyper

Der er fire grundtyper af vin: Rødvine, hvidvine, dessertvine (eller hedvine; portvin, sherry, madeira og så videre) og mousserende vine, herunder cider og alkohol-holdig pæremost, der har et lavere alkoholindhold og meget tit mangler vinpræget. Mjød kan også regnes med som en vintype og kaldes ofte honningvin

Enhver, der er vant til at drikke vin, kan tydeligt skelne mellem de røde og hvide bordvine, herunder den søde sauterne, søde dessertvine som portvin og søde eller tørre aperitiffer som sherry og vermouth. Men selv om det er muligt at gære enhver most til den type vin, man ønsker, så har enhver slags frugt, grønsager, rodfrugter og blomster deres bestemte karakteristika, som gør dem mere velegnede og velsmagende, når man anvender dem til fremstilling af bestemte vintyper. Man kan selvfølgelig ikke af vores havefrugter og så videre lave vine, der smager helt som de originale vine, men hvis man anvender for eksempel æbler og hvide ribs, kan man komme ganske tæt på moselrhinsk og andre hvidvinstypers smag og duft ; hvis man bruger ribs blandet med solbær eller anvender syltekirsebær, så kommer man meget tæt på den rigtige rødvinsmag; af hindbær og hyldebær får man glimrende portvinstyper og hyldebærblomster blandet med andre blomster med god udpræget smag giver udmærkede rhinskvintyper og champagnetyper. Men så er der jo det at sige til det, at når for eksempel en rengæret solbærvin kan smage lige så godt til en dessert som almindelig portvin, hvorfor så ikke kalde den solbærvin i stedet for portvinstype? Hvis man har lavet en virkelig god hjemmelavet vin, hvorfor så smykke den med udenlandske betegnelser?

De tørre og halvtørre bordvine holder en alkoholstyrke på 10-12 volumenprocent ( rumfangsprocent), sauterne-vine når op på 13-15 volumenprocent og portvins sherrytyper kommer op på 18, forudsat at gæringen og de ovrige processer er forløbet perfekt